Videnskabelig dokumentation for naturens tilstand

Videnskabelig dokumentation for naturens tilstand.
 

Årsager til ugunstig bevaringsstatus

Næringsstofbelastningen fra landbruget via grundvand og overfladevand fra de dyrkede marker er en væsentlig hindring for en gunstig naturtilstand i søer, vandløb, marine naturtyper og terrestriske naturtyper såsom rigkær, kildevæld og hængesæk, som ofte ligger som små øer i landbrugslandet. Næringsstoftilførsel fra luften er fortsat et problem for særligt næringsfattige naturtyper som lobeliesøer, højmoser, heder, overdrev og klitter. Problemet med næringsstofferne forværres yderligere af, at de bindes effektivt i sedimenter, tørv og jordbund, hvilket fører til langtidseffekter på naturen. Forurening med næringsstoffer har direkte effekt på eksempelvis plantearten mygblomst og afledt effekt på sommerfuglen hedepletvinge, der lever på planten djævelsbid, der findes i næringsfattige og fugtige moser, heder og klitlavninger.

I selve rapport kan det læses, at næringsforurening (næringssalte) ubetinget er en af de alvorligste trusler mod samtlige naturtyper, dertil kommer selvfølgelig mangel på plads. Undtagelse er skovene, hvor hugst og tilplantning er større.

Link til rapporten: Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014

2.4 Søer og vandløb Side 18

• Bevaringsstatus:
  Sønaturtyperne er overvåget siden 2004, og det vurderes, at de alle har moderat ugunstig eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. (…)
  Påvirkningsfaktorer:
  Den største trussel mod sønaturtyperne er generelt eutrofieringen med næringssalte via direkte tilløb og diffus tilførsel fra oplandet, bl.a. forårsaget af intensiv landbrugsdrift på naboarealerne. Overskud af næringssalte forårsager øget algevækst og forstyrrer den økologiske balance mellem søens planter, fisk, dyreplankton og smådyr. Jo mere næringsfattig en sø er, des mere sårbar er den overfor tilledning af næringssalte. (…)

2.5 Indlandsklitter, hede og krat side 20

• Bevaringsstatus:
  I atlantisk region har alle seks naturtyper stærkt ugunstig bevaringsstatus. I kontinental region har de to indlandsklittyper med dværgbuske (2310 og 2320) moderat ugunstig bevaringsstatus, medens de øvrige fire naturtyper er vurderet stærkt ugunstige. Tilstanden i våd hede (4010) er i tilbagegang i begge regioner. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  De vigtigste påvirkningsfaktorer for indlandsklitter, heder og enekrat er næringsbelastning, tilgroning som følge af græsningsophør og invasive arter. Næringsbelastning, især i form af atmosfærisk deposition, men også direkte gødskning og afdrift fra omkringliggende marker, favoriserer kvælstofelskende plantearter (særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene for dværgbuske og lavtvoksende, nøjsomme urter, laver og mosser. (…)

2.6 Overdrev, eng og Klipper side 23

• Bevaringsstatus:
  Overdrev hører til blandt de mest fragmenterede lysåbne naturtyper i Danmark og de tre overdrevstyper har stærkt ugunstig bevaringsstatus i begge biogeografiske regioner. Tidvis våd eng (6410) har stærkt ugunstig bevaringsstatus i kontinental region, medens tilstanden er moderat ugunstig i den atlantiske. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  De vigtigste påvirkningsfaktorer for eng, overdrev og indlandsklipper er eutrofiering og tilgroning som følge af græsningsophør. For enge og indlandsklipper er afvanding og ændret hydrologi endvidere en vigtig påvirkningsfaktor. Næringsbelastning ved direkte gødskning, randpåvirkning fra tilgrænsende dyrkede marker, tilførsel i form af næringsrigt overfladevand og grundvand samt atmosfærisk deposition favoriserer kvælstofelskende plantearter (særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene for de lavtvoksende og nøjsomme arter (urter, halvgræsser, laver og mosser). Tidligere tiders brug af fosforholdig gødning på overdrevene øger risikoen for at kvælstoftilførsel fra luften giver øget plantevækst og tab af arter. (…)

2.7 Moser side 24

• Bevaringsstatus:
  For samtlige mosetyper er bevaringsstatus vurderet ugunstig i begge biogeografiske regioner. Hængesæk (7140) og tørvelavning (7140) har moderat ugunstig bevaringsstatus, medens status er stærkt ugunstig for de øvrige fem naturtyper. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  De vigtigste påvirkningsfaktorer for mosetyperne er eutrofiering, ændret hydrologi og tilgroning som følge af græsningsophør. Næringsbelastning ved at mosfærisk deposition, direkte gødskning, afdrift fra omkringliggende marker samt via overfladevand og grundvand favoriserer kvælstofelskende plantearter (særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene for både dværgbuske og lavtvoksende, nøjsomme urter, halvgræsser og mosser. Ændret hydrologi som følge af vandindvinding og udtørring pga. lokale grøfter og dræn sænker vandstanden og reducerer grundvandstrykket, hvilket fører til en forøget til gængelighed af næringsstoffer og en accelereret til groning med vedplanter.

2.8 Skove Side 26

• Bevaringsstatus:
  For samtlige skovtyper er bevaringsstatus vurderet stærkt ugunstig i begge biogeografiske regioner. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  En tredjedel af skovenes samlede biodiversitet vurderes at være arter, knyttet til overfladen af gamle
  træer eller til dødt ved under nedbrydning. Det døde ved kan findes i hulheder og rådne partier på endnu levende, eller stående/liggende døde træer. Den vigtigste påvirkningsfaktor i skovene er intensiv forstligdrift med plantning, afvanding, udtynding, tilplantning af skovlysninger, hugst af biologisk unge træe og fjernelse af det døde ved. Eutrofieringen af skovene er sjældent i form af gødskning, men snarere en generelt højere afsætning af luftbåret kvælstof da de rager op i landskabet. (…)